| Info about Press Releases Please find below the latest press releases from Izabel Camille. Press releases are in Danish only, please contact Izabel Camille for English translation. PRESSEMEDDELELSE (only in Danish) Nødebo, 6. marts 2009 Vi søger indhold og værdi – men vil stadig se smukke og trendy ud… Selvom der i mange virksomheder netop nu opleves en tilbagegang, trodser det danske smykkefirma Izabel Camille tidens tendens ved at opleve en salgsfremgang. Medindehaveren Vibekke Østergaard udtaler: ”I disse tider fokusere vi mere på de nære værdier og man siger, at Tivoli altid går godt, når tiderne er trange, og jeg tror, at det er det samme, vi oplever med vores smykker. Kvinder vil stadig gerne føle sig smukke og se trendy ud, - og måske mere end nogensinde, man bliver lidt mere kreativ og tænker sig en ekstra gang om inden man shopper. Virksomhedens anden medejer Ann Ulrich tilføjer: ”Det er efter vores mening afgørende for vores succes, at vi lægger stor vægt på et design der understreger og forstærker kvindens skønhed og samtidig på god kvalitet til priser mellem 350-1000 kr. Danske kvinder er bevidste forbrugere, man ikke kan løbe om hjørner med. De ønsker noget holdbart, smukt og unikt, og når man så oven i købet kan få ædle materialer til samme priser som uægte bijouteri, så har man en konkurrencefordel. Vi oplever, at det er en stærk trend at ville gøre en god handel. Man vil simpelthen have værdi for pengene.” Izabel Camille kan nu præsentere sin seneste kollektion af unikke, romantiske og sensuelle smykker. Smykkerne er udviklet af virksomhedens indehavere Ann Ulrich og Vibekke Østergaard i fællesskab. Det er egne unikke designs i ædle materialer. Ann Ulrich udtaler: ”Siden vi lancerede virksomheden sidste år, er vi blevet mødt med stor interesse af både kunder og presse. Eksempelvis bliver vores smykker brugt i X-factor programmet, og det er vi naturligvis meget stolte af. Smykkefirmaet har som respons på efterspørgslen valgt at udvide sin kollektion blandt andet ved at tilføje flere designs i sølv. Vibekke Østergaard: ”Tendensen med stor stilmæssig individualitet fortsætter, og vi har derfor gjort vores udvalg større for at imødekomme den forskelligartede efterspørgsel i modebilledet.” YDERLIGERE INFO Det danske smykkehus, Izabel Camille designer og fremstiller smykker i eget navn. Izabel Camille laver to årlige kollektioner henholdsvis forår og efterår. Alle smykker er udført i ædelmetaller som sterling sølv belagt med rhodium eller 24 karats guld og garneret med smukke halvædelstene og zirkonia. Bag Izabel Camille ApS, som blev grundlagt i 2008, står henholdsvis smykkedesigner Kamille Vibekke Østergaard som har haft stor succes med sit smykkedesign siden 2002 og Ann Ulrich som er jurist med international erfaring i aftaleret. KONTAKTINFO: Chefdesigner Kamille Vibekke Østergaard, Tlf.: 2616 0650. E-mail: info@izabelcamille.dk PRESSEMEDDELELSE - udsendt 15.08.08. (in Danish only) Stærke takter fra nyt smykkehus ”Kvinder vil have flot design og ægte guld - men det skal ikke koste særlig meget” (København, 15. august 2008). Det danske smykkehus Izabel Camille introducerer i disse dage deres første kollektion. Kollektionen spænder fra smykker med minimalistiske, nordiske linjer til mere glamourøse, feminine smykker. Smykkehuset satser på en helt speciel kundegruppe. Medejer og direktør Ann Ulrich udtaler” ”Gennem det sidste år har vi omstruktureret vores smykkehus og gjort det stærkere inden for produktion og salg. I den forbindelse konstaterede vi, at der fortsat er et uopdyrket potentiale for ægte smykker i flot design til rimelige priser. Kvinder er kræsne kunder, som ønsker den ægte vare. De har et trænet øje og kan spotte bijouteri på 10 meters afstand. Alligevel er de prisbevidste og ønsker ikke at bruge mange tusinde kroner på en halskæde, bare fordi den er ægte. Slet ikke i disse tider, hvor alle taler om en kommende krise. Designet skal også være helt rigtigt, før smykket kommer om halsen. Så der er store krav fra kundernes side til pris, materiale og design. Vi føler heldigvis, vi kan levere alle dele. Den kunde er nemlig vores Izabel Camille.” For at understøtte salget hos detailhandlen har smykkehuset Izabel Camille fået udviklet en hjemmeside, der ud over at være et helt Izabel Camille univers også fungere som indkøbsportal for B2B-kunder, ligeledes er der mulighed for at rekvirere diverse koncept- og smykkebilleder til brug for detailkunder og presse. ”Vi har netop fået udviklet et helt nyt Izabel Camille univers på vores website. Vi mener, at det er vigtigt at vi på internettet kan gøre os gældende, både overfor vores engros kunder men også overfor den enkelte forbruger der vælger at købe smykker fra Izabel Camille i og udenfor Danmarks grænser” Medejer og designer Kamille Vibekke Østergaard har designet smykker siden 2002, og hun har oplevet en støt stigende efterspørgsel. ”Til denne kollektion har jeg designet smykker, der spænder fra et minimalistisk udtryk typisk for Norden, over til mere glamourøse smykker. Dette er en afspejling af, at en kvinde i dag den ene dag har lyst til at være helt enkelt klædt og den næste dag langt mere pyntet. Der er ikke noget entydigt modebillede i dag, og vi er alle kamæleoner.” Smykkehuset lægger ikke skjul på, at de har store forventninger til fremtiden. Designer Kamille Vibekke Østergaard fortsætter: ”Som alle andre kan jeg jo læse om den truende økonomiske krise, men heldigvis har vi oplevet en stigende interesse for mine designs, og det er netop derfor, at vi har store forventninger til vores forstærkede smykkehus. Jeg tror faktisk, det er meget menneskeligt at have behov for at smykke sig, netop når det trækker op til krise. ” YDERLIGERE INFO Det danske smykkehus, Izabel Camille designer og fremstiller smykker i eget navn. Izabel Camille laver to årlige kollektioner henholdsvis forår og efterår. Alle smykker er udført i ædelmetaller som sterling sølv belagt med rhodium eller 24 karats guld og garneret med smukke halvædelstene og zirkonia. Bag Izabel Camille ApS står henholdsvis smykkedesigner Kamille Vibekke Østergaard som har haft stor succes med sit smykkedesign siden 2002 og Ann Ulrich som er jurist med international erfaring i aftaleret. Inspirationen til deres smykkedesigns hentes fra naturen omkring virksomheden, som ligger med udsigt til den smukke Esrum Sø og Gribskov. Trends og modebevægelser ude i verden følges på tætteste hold og inspirerer på lige fod med det nære til smukke og trendy smykkedesigns KONTAKTINFO: Telefon 2616 0650. Email: Info@izabelcamille.com, website: www.izabelcamille.com Download pressemeddelelse: Please also have a look at other Izabel Camille webpages: News Fairs Collection Online catalouge |